Viser opslag med etiketten hulmønster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hulmønster. Vis alle opslag

lørdag den 9. april 2011

En lille lilla til kassen


Der blev også tid til strikkerier under keramikend hos Hedvig og Leif. Blev færdig med denne top-yndige spencer i Rasmilla-design.
Den var egentlig tiltænkt mit kusinebarn, men hun er efterhånden blevet en meget stor pige nu. Så der skal nok findes en anden ejermand - øh, kvinde... Nogen mente, at den jo kunne komme i kassen. Øh - jeg er officielt blevet kasseklar, nu hvor jeg har fundet ham med K på...

Uanset, så synes jeg den er blevet meget fin - særligt bærdestykket. Er lidt træt af, hvor glad jeg egentlig er blevet for ting, som skal strikkes på pind 2,5 - hvad sker der lige for det?

tirsdag den 7. december 2010

Ihhh - de blev fine!!! Fineste hulmønster, tynde og lune strømper med strømpebånd. Hulmønsteret bliver til ved flyt-over og slå-om princippet, og danner en meget fin "snoet" række på langs.
Ville egentlig gerne have haft dem noget længere, men sådan går det jo når man snupper en idé et sted fra og selv arbejder videre på den... Anyway - de er fine - lige til at kigge over gummistøvlekanten, eller give til Mormor i julegave. Kære Mormor - hvis du, mod forventning, skulle have lært at gå på nettet siden sidst, får du dem i præmie!

mandag den 31. maj 2010

Huer med hulmønster

Gider ikke rigtigt fuglesjalet for tiden, så der faldt lige endnu en lilla hue af pindene.
Den er strikket i samme hulmønster som min beige ynglingshue. Mønstret er fra tillæg til Hendes Verden38/2008, Strik - vintertilbehør, i øvrigt samme tillæg som huen med boblerne.
Vil lige gøre opmærksom på at der er fejl i opskriftens angivelse af garnkvalitet. Den nævnes som 50 g = ca. 83 m., men det korrekte er imidlertid 25 g = ca. 83 m.
Har til den lilla hue brugt baby alpaca fra hjertegarn, og der passede 1 nøgle fint. Det skal dog lige siges at jeg har modificeret huen både i længden og i aflukningen.
Har også strikket denne hue i råhvid til min kommende svigerinde som har fået rosende ord for den af en fremmed - og så i Irma!