Viser opslag med etiketten lilla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lilla. Vis alle opslag

lørdag den 9. april 2011

En lille lilla til kassen


Der blev også tid til strikkerier under keramikend hos Hedvig og Leif. Blev færdig med denne top-yndige spencer i Rasmilla-design.
Den var egentlig tiltænkt mit kusinebarn, men hun er efterhånden blevet en meget stor pige nu. Så der skal nok findes en anden ejermand - øh, kvinde... Nogen mente, at den jo kunne komme i kassen. Øh - jeg er officielt blevet kasseklar, nu hvor jeg har fundet ham med K på...

Uanset, så synes jeg den er blevet meget fin - særligt bærdestykket. Er lidt træt af, hvor glad jeg egentlig er blevet for ting, som skal strikkes på pind 2,5 - hvad sker der lige for det?

mandag den 31. maj 2010

Huer med hulmønster

Gider ikke rigtigt fuglesjalet for tiden, så der faldt lige endnu en lilla hue af pindene.
Den er strikket i samme hulmønster som min beige ynglingshue. Mønstret er fra tillæg til Hendes Verden38/2008, Strik - vintertilbehør, i øvrigt samme tillæg som huen med boblerne.
Vil lige gøre opmærksom på at der er fejl i opskriftens angivelse af garnkvalitet. Den nævnes som 50 g = ca. 83 m., men det korrekte er imidlertid 25 g = ca. 83 m.
Har til den lilla hue brugt baby alpaca fra hjertegarn, og der passede 1 nøgle fint. Det skal dog lige siges at jeg har modificeret huen både i længden og i aflukningen.
Har også strikket denne hue i råhvid til min kommende svigerinde som har fået rosende ord for den af en fremmed - og så i Irma!

fredag den 7. maj 2010

60 cm fuglesjal

- det er hvad man kan få fra hånden, når man ikke render til meningsfyldte - host host - møder med jobcenter og A-kasse.
Der er nu ca. 350 masker på en omgang, så en sådan tager lidt tid. Er stadig på de to samme nøgler, og er spændt på om jeg kan færdiggøre række 4 af fuglene. Og så skal der kant på...
Er spændt på om jeg forelsker mig i sjalet når det bliver færdigt - lige nu er jeg ikke så imponeret. Mønstret er helt fint. Der er bare nogen som skal blokke det til slut.
Farverne er lidt svære at gengive. Særligt nu hvor der er MEGET mørkelilla. men den skifter om lidt til de mere røde farver - det bliver godt! Så bliver cirklen ligesom sluttet.
Pyha. Har haft dage med strikkekrise, fordi fingrerne ikke ville samarbejde pga overbelastning. Endnu en grund til at komme hurtigt i arbejde igen.

tirsdag den 23. marts 2010

Når tankerne bobler

Når tankerne bobler - eller netop ikke gør - så strikker man en fjollet hue som matcher skijakken...
Den er super dejlig at have på, men er godt nok mere fjollet at se på end jeg havde forestillet mig. God pasform - MEGA blød.
Opskriften er fra HV tillæg 38/2008, og jeg har strikket huen i extra fin merinolammeuld (New Jersey fra Gepard Garn, farve 262 - se her: http://www.gepardgarn.dk/).